Opskrifter

Rødbedegravet hellefisk med peberrodscreme og rugbrødknas

Rødbedegravet hellefisk med peberrodscreme og rugbrødknas
Print
clock clock iconcutlery cutlery iconflag flag iconfolder folder iconinstagram instagram iconpinterest pinterest iconfacebook facebook iconprint print iconsquares squares iconheart heart iconheart solid heart solid icon
Rødbedegravet hellefisk med peberrodscreme og rugbrødknas

Rødbedegravet hellefisk med peberrodscreme og rugbrødknas


  • Forfatter: FriskFangetFisk

Description

En nordisk forret med karakter – delikat, farverig og fuld af dybde. Hellefisk gravet i rødbede og dild med et frisk spark af peberrodscreme og sprød rugbrødsknas. Perfekt som en elegant start på et måltid eller en raffineret del af et større bord.


Ingredienser

Skaler

Til den gravede hellefisk

  • 600 g hellefisk (uden skind og ben)

  • 1 dl vodka

  • 1 dl havsalt

  • 2 dl sukker

  • 2 spsk. peberkorn, groft knust

  • 1 bundt frisk dild, finthakket

  • 5 rødbeder, skrællet og groftrevet

Til servering

  • 100 g rugbrødknas (kan laves af tørret rugbrød i tynde skiver, sprødt ristet med olie og salt)

Peberrodscreme

  • 100150 g frisk peberrod, fintrevet

  • 12 tsk. sukker

  • 2 tsk. sennep

  • 2 dl creme fraiche 38%

  • Salt og peber


Fremgangsmåde

Gravning af hellefisk (4 dage før servering)

  1. Riv rødbederne groft og knus peberkornene.

  2. Bland sukker, havsalt og knuste peberkorn.

  3. Skyl, tør og hak dilden fint.

  4. Læg hellefisken i et passende fad og hæld halvdelen af vodkaen over.

  5. Dæk fisken med halvdelen af saltblandingen og halvdelen af dilden.

  6. Fordel de revne rødbeder jævnt over.

  7. Top med resten af saltblandingen og dilden, og hæld den sidste vodka over.

  8. Pak hele fadet tæt ind i husholdningsfilm – det skal være helt tæt.

  9. Lad fisken grave i køleskab i 4 dage, og vend den gerne to gange i døgnet. Luk tæt igen hver gang.

  10. Efter 4 dage fjernes rødbede- og saltlaget. Tør fisken forsigtigt af og skær den i tynde skiver på skrå.

Peberrodscreme

  1. Riv peberroden fint og bland med sukker og sennep. Lad trække 5–10 min.

  2. Rør med creme fraiche og smag til med salt, peber og evt. citron eller eddike.

Rugbrødsknas

  • Skær rugbrød i tynde skiiver, rist dem sprøde i ovn med lidt olie og salt.